Tortelli con burro, salvia, limone e pecorino
Tortelli med smørsauce, salvie, citron og pecorino fra Sardinien

Du skal bruge (2 portioner)
• 250-300 g tortelli med pecorino Sardo
• 70 g smør
• Ca. 8-9 blade salvie
• Saft eller revet skal fra 1/4 citron
• 80 g pecorino Sardo
• 1,5 spsk salt (til pastavandet)
• Friskkværnet sort peber
Sådan gør du
1. Bring vand i kog i en stor gryde og tilsæt salt, når vandet koger.
2. Kom tortellien i vandet og kog i ca. 3-4 minutter.
3. Smelt imens smørret på en pande ved middel varme.
4. Tilsæt salviebladene og en smule pastavand til panden og kværn sort peber over.
5. Efter ca. 3-4 minutters kogning løfter du tortellien direkte fra gryden til panden med en hulske.
6. Tilsæt lidt ekstra pastavand og lad tortellien koge færdig i saucen i ca. 1 minut indtil saucen er cremet.
7. Tilsæt citronsaft eller fintrevet citronskal og vend forsigtigt tortellien i saucen.
8. Riv rigeligt med pecorino over og server straks.
Se også vores video på Instagram
Buon appetito!
