Gavekort

Mangler du en spiselig gave til madøret?
Vores gavekort gælder alt i butikken samt vores pastakurser (tilbydes fra 2026). Modtageren kan vælge mellem alt fra hjemmelavet frisk pasta og olivenolie til parmesan og panettone – alt efter, hvad vi har på hylderne.
Gavekortet sendes på mail, men du er også velkommen til at kigge forbi butikken og få et printet gavekort.
Handelsbetingelser for gavekortet
Gyldighed
Gavekortet er gyldigt i 12 måneder fra købsdatoen. Efter udløbsdatoen kan gavekortet ikke længere anvendes eller fornyes. Gyldighedsperioden fremgår af kvitteringen.
Anvendelse
Gavekortet kan bruges som betaling i Laminata, Gammel Kongevej 147. Eventuel restsaldo kan anvendes ved et senere køb inden for gyldighedsperioden.
Ikke ombytteligt til kontanter
Gavekortet kan ikke ombyttes til kontanter, hverken helt eller delvist.
Ihændehaverbevis
Gavekortet er et ihændehaverbevis. Den person, der fremviser gavekortet, anses som den retmæssige indehaver. Mistede, stjålne eller bortkomne gavekort erstattes ikke.
Elektroniske gavekort
Elektroniske gavekort sendes via e-mail til den adresse, der er oplyst ved købet. Det er kundens ansvar at sikre, at oplysningerne er korrekte, og at gavekortet opbevares sikkert.
Forfalskede gavekort
Vi forbeholder os retten til at afvise eller spærre gavekort, der vurderes at være forfalskede, ændrede eller på anden måde misbrugte.
Udløb og forlængelse
Efter gyldighedsperiodens udløb kan gavekortet ikke længere benyttes. I særlige tilfælde kan vi tilbyde forlængelse mod et mindre administrationsgebyr – kontakt os i så fald inden gavekortets udløb.
Ændringer og forbehold
Vi forbeholder os retten til at ændre disse betingelser uden varsel. Eventuelle ændringer påvirker dog ikke allerede udstedte gavekort.
